Argan-olie til madlavning er et nyere fænomen i Danmark, men i Marokko har argan-kerner og den deraf-udvundne olie været kendt i hundredevis af år. Olien fremstilles af de kerner, der sidder inde i frugterne fra Argantræet og har en mild, nøddeagtig smag, som minder en smule om hasselnødder og cashewnødder.
Argan-olie til madlavning egner sig godt som smagsforstærker i retter, der allerede indeholder nødder eller har en nøddeagtig aroma. Farven er gul og minder en smule om rav.
Sådan kan du bruge argan-olie til mad
Generelt kan du bruge arganolie til mad i de situationer, du ellers ville have brugt olivenolie, som f.eks over
• grøn salat
• tomatsalat
• pasta
• godt brød
Argan-olie anvendes til kold madlavning
Argan-olie til madlavning bør benyttes kold og egner sig ikke til stegning og bagning, da den, ligesom olivenolie, nemt brænder på. Derudover kan opvarmning af koldpressede olier, som eksempelvis argan-olie til madlavning, omdanne de “sunde” umættede fedtsyrer til de usunde transfedtsyrer.
Spis kun argan-olie fremstillet til mad
Vær opmærksom på, om den argan-olie, du har på hylden, rent faktisk er til madlavning. Der findes nemlig to typer argan-olie – den kosmetiske og den spiselige.
Argan-olie til madlavning er fremstillet af ristede argankerner, hvilket sikrer, at uønskede indholdsstoffer i kernerne som genererer den menneskelige fordøjelse er blevet brændt af under processen. Spis derfor som udgangspunkt ikke argan-olie udviklet til kosmetisk brug.
Inspiration:
Hyggeboller med fiber og superfood
Næringsindhold pr. 100 gr.:
Energi: 3600 kj / 900 kcal
Fedt: 100 gr.
– heraf mættede fedtsyrer: 20 gr.